Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Transferduel i vente: United og City jagter to Serie A-stoppere

06.07.2020 Kl. 12:33
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der er optræk til en transferduel mellem Manchester United og Manchester City denne sommer, eftersom begge klubber har stor interesse i Kalidou Koulibaly og Milan Skriniar.

Sådan skriver The Independent i dag.

Særligt Manchester City er på udkig efter en midterforsvarer på øverste niveau, da det har været et svagt punkt for Pep Guardiolas mandskab i denne sæson efter Vincent Kompanys afsked.

Men også hos Manchester United er der overvejelser om, hvorvidt det centrale forsvar skal forstærkes for anden sommer i træk efter sidste års tilgang af Harry Maguire, som blev verdens dyreste forsvarsspiller.

Gennem lang tid har Koulibaly stået højt på United ønskeliste, og det kan nu føre til en budkrig med City, da The Citizens også har kig på Napoli-stjernen, som ifølge The Telegraph ventes at få lov til at skifte denne sommer.

Det kan lade til, at Koulibaly står øverst på ønskelisten hos begge Manchester-klubber, men prisen for senegaleseren kan vise sig at være så høj, at fokus i stedet rettes mod Skriniar i Inter.

Begge spillere har kontraktudløb i sommeren 2023.

Annonce