Transferchok: Storklub vil snuppe to Arsenal-stjerner
Arsenal har travlt på transfermarkedet og er godt i gang med at forstærke truppen.
London-klubben har allerede sikret sig midtbanespillerne Martin Zubimendi og Christian Nørgaard, mens Kepa Arrizabalaga er hentet for en slik i Chelsea.
På angriberfronten er Viktor Gyökeres fra Sporting CP tæt på et skifte, mens kantspilleren Noni Madueke fra Chelsea også er lige på trapperne.
Disse handler cementerer Arsenals ambitioner om en stærk trup til den kommende sæson, mens der nu er flere stjerner, der kan forlade det nordlige London.
Nu er der en ny melding om en Arsenal-duo, der kan være fortid på Emirates Stadium denne sommer.
Således oplyser transferjournalisten Christian Falk fra Bayern Insider, at de tyske mestre fra München er klar til at handle i Arsenal.
– Leandro Trossard er en ny spiller på blokken. Gabriel Martinelli har været på listen i længere tid. Bayern havde kontakt med Arsenal-kantspillerens ledelse, men i mellemtiden har klubben også kontaktet Trossards ledelse, lyder det således fra Christian Falk ifølge CaughtOffside.
Bayern München leder med lys og lygte efter en ny offensivspiller, da Leroy Sané er skiftet til Galatasaray.
Tidligere på ugen bød de på colombianske Luis Diaz fra Liverpool, men det blev afvist prompte af de engelske mestre.
Nu er det kommet frem, at Liverpool hylder Diogo Jota med et specielt mindesmærke.
Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER








