Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Transferbombe: Stjerne kan skifte gratis – afviser Manchester United

Af Emil Plovgaard
14.07.2025 Kl. 16:54

Dusan Vlahovic er tæt på at forlade Juventus og kan blive en af sommerens mest opsigtsvækkende handler – helt gratis. 

Men ifølge The Sun vil angriberen hellere til AC Milan end Manchester United, trods interesse fra begge klubber.

Den 25-årige serber er gået ind i det sidste år af sin kontrakt, og Juventus er angiveligt villige til at ophæve aftalen for at slippe for hans høje løn. 

Det kan gøre Vlahovic til en regulær transferbombe, da han så kan hentes på en fri transfer.

United jagter ny angriber – men får afslag

Manchester United leder desperat efter en ny nr. 9, da hverken Rasmus Højlund eller Joshua Zirkzee leverede varen i sidste sæson. Til sammen scorede de blot syv mål i Premier League.

Klubben har allerede hentet Matheus Cunha fra Wolves for 556 millioner kroner, og derudover arbejder klubben fortsat på en aftale med Bryan Mbeumo.

Men Vlahovic har ifølge avisen en klar præference for AC Milan, hvor han kan genforenes med sin tidligere træner Massimiliano Allegri.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Dusan Vlahovic kan skifte kvit og frit.
Foto: Michael Reaves / GETTY IMAGES NORTH AMERICA / Getty Images via AFP

Ekspert: Vlahovic skal væk nu

Den tidligere Juventus- og Serbien-angriber Darko Kovacevic, der nu fungerer som sportsdirektør i Olympiakos, siger:

– Jeg ville sige til Dusan: Skift med det samme. Nogle gange skal man udfordre sig selv igen for at finde lykken og topniveauet.

Han tilføjer, at både Milan og Manchester United ville være gode destinationer – men Olympiakos har ikke råd. Med et smil tilføjer han dog: 

– Måske Nottingham Forest. Bare for sjov – vi har samme ejere.

I samme ombæring forlyder det, at Manchester United går transfer-amok og forbereder bud på 974 millioner kroner. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce