Transferbombe: Premier League-giganter kæmper om topstjerne
Rayan Cherki kan meget vel havne i Premier League denne sommer.
Fredag lød det, at Lyon-stjernen skulle have sagt ja til Manchester City efter snak med Pep Guardiola.
Men ifølge den store franske sportsavis L’Equipe er det langt fra sikkert.
Cherki har endnu ikke taget en beslutning, og han har heller ikke skrevet under på nogen aftale.
Manchester City jagter dog målrettet Cherki og arbejder hårdt på at slå Premier League-klubberne Liverpool og Aston Villa i kampen om den franske U21-landsholdsspiller.
City har været i direkte kontakt med Cherkis entourage og tidligere trænere for at finde ud af alt om ham.
Pep Guardiola har endnu ikke talt med Cherki personligt, men det forventes snart, for Cherki passer præcis til den type spiller, Guardiola vil have.
City vil gerne have ham klar inden VM for klubhold i USA, der begynder i næste måned, og derfor planlægger klubben et første bud på over 168 millioner kroner.
Lyon håber dog på omkring 300 millioner kroner for stjernen og vil sælge hurtigt, hvis prisen er rigtig.
Det er dog ikke kun City, der holder øje med franskmanden, når det gælder klubber i Premier League. Liverpool holder stadig øje med Cherki og prøver at komme City i forkøbet, men det ser ud til at blive en tæt kamp om talentet.
Det bliver spændende at se, hvem der trækker det længste strå.
Andetsteds forlyder det, at en kæmpe Liverpool-transfer er i fare for at kollapse.
















