Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Transferbombe: Palace sælger Superliga-bomber til RB Leipzig

Af Emil Eire Frerk Olsen
16.09.2020 Kl. 15:15
Crystal Palace-angriberen Alexander Sörloth sidder lige nu i et fly på vej til Tyskland forud for et skifte til RB Leipzig.

Crystal Palace-normanden Aleaxander Sörloth, der tidligere har spillet i FC Midtjylland, sidder lige nu i et fly på vej til Tyskland, hvor han vil skrive under med RB Leipzig.

Det erfarer den norske journalist Simen Pedersen på Twitter, hvilket bekræftes af en anden troværdig journalist Jan Aage Fjortoft.

Sörloth blev tilbage i sidste sommer sendt til tyrkiske Trabzonspor på et toårigt leje-ophold, men det har Simen Pedersen allerede udmeldt er blevet forkortet til et enkelt år.

Det skyldes, at skandinaven har nydt så stor succes, at Palace har annulleret aftalen for i stedet at lukrere på Sörloths fine form.

Det har de haft held med, da pengestærke RB Leipzig har stor interesse i Sörloth, som de eftersigende vil præsentere inden for de kommende par dage.

Der forlydes endnu intet omkring den endelige pris for angriberen.

Sörloth, der floppede i Palace, da han i januar 2018 blev hentet til fra FC Midtjylland, har nettet utrolige 33 gange i 49 kampe for Trapzonspor, mens han har lagt op til yderligere 11 scoringer.

Normanden lavede 15 mål og ni assists i 26 kampe for FC Midtjylland

Annonce