Transferbombe: Nægter skifte på grund af astronomisk løn
29-årige Anthony Martial forlod Manchester United i slutningen af 2023/24-sæsonen, efter at hans kontrakt med klubben udløb.
Det blev til i alt otte sæsoner i den røde trøje for den franske angriber, hvor han nåede op på 317 kampe og 90 mål samt 54 oplæg.
Selvom han ankom til klubben som en af de mest lovende spillere i hele verden, blev potentialet aldrig helt indfriet. Skader og manglende stabilitet plagede franskmandens tid i Manchester.
Og disse problemer har ikke ligefrem forandret sig til det bedre, efter at han sidste år skiftede til græske AEK Athen på en fri transfer.
Her skrev han – ifølge Daily Mail – under på ‘den største kontrakt i klubbens historie’.
Martial spillede 23 kampe for det græske mandskab i den forgangne sæson med ni mål og to oplæg til følge i en sæson, hvor klubben endte som nummer fire og dermed kvalificerede sig til Conference League.
I de seneste seks kampe er han blevet helt udeladt fra truppen, der er under ledelse af Marko Nikolic.
Klubben er åben for en afsked med Martial, inden det græske transfervindue lukker i morgen. Men angriberens løn i Athen sætter en stopper for et skifte.
Det til trods for, at mexicanske Pumas har øje for Martial ifølge journalist Cesar Luis Merlo.
– AEK er villig til at leje ham ud til Pumas gratis, men Martial tjener en gigantisk løn. En gigantisk løn.
– De har talt med ham i tre eller fire dage, men spilleren har stadig ikke givet efter for sine krav. Jeg udelukker ham ikke 100 procent, men når han ikke har givet sig i fire dage, så kan jeg ikke se, at det bliver nemt for ham at skifte i dag.
– Sandheden er, at Pumas gerne vil have Martial, men han vil ikke give afkald på én euro. For nu, har hverken Martial eller hans agent givet sig, siger Merlo.
Derudover er det ikke alle, der trives under Thomas Frank. Læs mere her.


















