Transferbombe: Mads Hermansen tæt på kæmpe skifte
Manchester United lurer på danske Mads Hermansen som mulig afløser for André Onana.
Ifølge The Telegraph vurderer klubben nu nye målmandsmuligheder, da der er opstået tvivl om Onanas videre fremtid.
Trods nedrykningen med Leicester har Mads Hermansen imponeret med flere storslåede redninger – især i kampen mod Arsenal, hvor han lavede fem klasseredninger.
Den 24-årige dansker leverede 103 redninger i 27 Premier League-kampe og har markeret sig som en reaktionsstærk og frygtløs skudstopper.
Hermansen nævnes som en realistisk mulighed, hvis United beslutter sig for at sælge Onana, som har begået otte fejl, der har til mål, siden sin ankomst fra Inter i sommeren 2023.
Samtidig er der interesse fra Saudi-Arabien for den camerounske keeper.
Et salg af Hermansen kan give Leicester en solid sum og give United en stærk opgradering på målmandsposten.
Ifølge Transfermarkt lyder markedsværdien for Mads Hermansen på 112 millioner kroner, men med en kontraktlængde frem til sommeren 2028, kan The Foxes nok godt vride lidt ekstra moneter ud af en eventuel køber.
Tidligere på sæsonen reddede Mads Hermansen et straffespark fra Chelseas Cole Palmer, og det førte til stor ros fra den tidligere AFCON-vinder Efan Efoku.
– Han har den ene fod på stregen – det er dét, Chelsea-spillerne brokker sig over, eller måske føler de, at Hermansen trækker tiden lidt med vilje.
Uanset hvad, så er det en fremragende redning. Hårdt sparket i hjørnet, og om det så var et kvalificeret gæt eller grundigt forarbejde – jeg går med forarbejdet. En stærk redning, og det er bestemt ikke det dårligste straffespark, du vil se. Palmer har stadig ikke heldet med sig, lød det fra Efoku i marts. Chelsea vandt dog opgøret over Leicester med 1-0.
Mads Hermansen er ikke udtaget til det danske landshold, som blev offentliggjort mandag, og det skyldes, at han i øjeblikket døjer med følgerne af en lyskeoperation, der blev foretaget i begyndelsen af maj.
Danmarks landshold møder Nordirland og Litauen i to venskabskampe, som spilles i begyndelsen af juni. Sidstnævnte kamp spilles i Odense den 10. juni.
Andetsteds er Christian Eriksen kommet med en vild udmelding.



















