Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Transferbombe: Lampard er klar med massivt bud på "exceptionel" United-profil

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
11.07.2020 Kl. 13:56
Football Insider skriver, at Chelsea er parate med et stort bud på Manchester Uniteds Dean Henderson denne sommer.

Chelsea ser ud til at gå målrettet efter at udfordre Liverpool og Manchester City i titelkampen næste sæson, og derfor er klubben nu klar med et stort bud på Manchester United-målmanden Dean Henderson.

Det fortæller en kilde tæt på Chelsea til Football Insider lørdag.

Målmandsposten har været en problemposition for The Blues hele sæsonen, for selvom man satte verdensrekord, da man signede Kepa Arrizabalaga forrige sommer, så er der fortsat stor tvivl om, hvorvidt spanieren har niveauet til at stå for et storhold som Chelsea.

Derfor er The Blues nu parate til at investere "massivt" på Henderson, der har imponeret i sin debutsæson i Premier League under sit lejeophold for Sheffield United. Han anses nu som blandt favoritterne til at overtage målmandsposten på det engelske landshold.

Til gengæld ser hans chancer for Manchester United noget mindre ud. Alt tyder på, at The Red Devils fortsætter med David de Gea som førstemålmand, så Dean Henderson kan måske fristes til at skifte Old Trafford ud med Stamford Bridge.

Chelsea-kilden fortæller til Football Insider, at The Blues er klar til at byde stort, men at det først vil kræve, at klubben finder en køber til Kepa Arrizabalaga. Der er næppe nogen chance for, at Chelsea kommer til at tjene samtlige £72 millioner ind, som man betalte for målmanden i 2018.

 

Annonce