Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Transferbombe: Christian Eriksen til Tyskland?

Af Emil Plovgaard
08.09.2025 Kl. 19:02

Den tidligere Manchester United-stjerne Christian Eriksen får nu en spændende mulighed for at vende tilbage til fodboldverdenen.

Danskeren har været klubløs, siden han forlod United i slutningen af sin kontrakt denne sommer.

Som ledig på markedet, kan han også skifte til klubber, selv nu hvor transfervinduet er lukket.

Og en spændende mulighed har nu åbnet sig i Bundesligaen, hvor Kasper Hjulmand mandag er blevet præsenteret som ny cheftræner i Bayer Leverkusen.

Christian Eriksen var angiveligt i forhandlinger med Wrexham tidligere på sommeren, men danskeren afviste muligheden for et skifte til kendisklubben.

Hans manglende klub har betydet, at han ikke kom med til denne måneds VM-kvalifikationskampe mod Skotland og Grækenland.

Leverkusen tog tidligere på måneden afsked med Erik ten Hag, og 53-årige Kasper Hjulmand er ny mand i trænersædet.

Han førte Danmark frem til semifinalen ved EM-slutrunden i 2021, hvor man dog blev nedlagt af England.

Christian Eriksen var dengang en nøglespiller for Danmark, men han kollapsede som bekendt mod Finland i den første EM-kamp i juni 2021.

Som følge af deres tidligere arbejde sammen, kan Christian Eriksen være en interessant mulighed for Bayer Leverkusen, skriver The Express nu.

Den tyske storklub meldes på udkig efter mere slagkraft til offensiven, efter at Florian Wirtz tidligere på sommeren forlod klubben til fordel for Liverpool for omtrent en milliard kroner.

Bayer Leverkusen har dog hentet Ibrahim Maza og Malik Tilman til netop den position, så det store spørgsmål er, om Christian Eriksen kan få tilstrækkeligt med spilletid.

Det er en sæson, der kulminerer med en VM-slutrunde, og derfor ønsker alle spillere så mange minutter i benene som overhovedet muligt.

Samtidig forlyder det nu, at Liverpool-stjerne er tæt på et skifte til Real Madrid. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce