Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Transfer under opsejling: Liverpool-komet udeladt fra truppen

Af Jeppe Augustsen
24.09.2020 Kl. 15:51
Liverpool er på vej til at sælge Rhian Brewster, skriver The Independent.

Liverpool møder i aften Lincoln i Carabao Cup, men det bliver uden Rhian Brewster.

Den unge Liverpool-angriber er ikke blevet inkluderet i kamptruppen, og det skyldes én ting ifølge The Independent. 

En transfer er under opsejling, og han er efter sigende på vej til Sheffield United, der er favoritter i kampen om englænderens underskrift.

Rhian Brewster var i sidste halvdel af 2019/20-sæsonen udlejet til Swansea, hvor han leverede mange flotte præstationer, men udsigten for fast spilletid i Liverpool ser ikke gode ud.

Derfor søger han væk fra Anfield, og der går formentlig ikke længe, før han får sit ønske opfyldt.

Annonce