Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Transfer-twist: Nicolas Jackson går amok på Chelsea

Af Alexander Walther Petersen
31.08.2025 Kl. 14:55

Nicolas Jackson var på vej til at skifte til Bayern München, men lørdag kollapsede det.

Den senegalesiske angriber var ellers ankommet til Tyskland for at gennemføre et lægetjek, men Chelsea har nu sat en stopper for handlen. Det bekræftede troværdige The Athletic således.

Årsagen er, at Liam Delap pådrog sig en skade i Chelseas seneste Premier League-kamp mod Fulham og forventes at være ude i seks til otte uger.

Uden Jackson ville João Pedro være den eneste tilgængelige angriber på førsteholdet, en situation The Blues ikke er villige til at acceptere.

Nicolas Jackson vil derfor fortsætte sin karriere i Chelsea – i hvert fald for nuværende. Det var spydspidsen ifølge flere engelske medier rasende over i går, men nu er der gode nyheder for senegaleseren.

Delaps skade kommer på et uheldigt tidspunkt for Jackson, der havde udsigt til en ny start i Bundesligaen.

Men nu kan et skifte alligevel blive en realitet ifølge troværdige Florian Plettenberg fra tyske Sky Sport.

– Nicolas #Jackson og Ali Barat (agenten, red.) er stadig i München. Sammen med Bayern presser de på for at holde lejeaftalen i live.

– Nye samtaler med Chelsea er også planlagt til at finde sted i morges, da Jackson ønsker at skrive kontrakt med Bayern. Aftalen er stadig aktuel og ikke kollapser,.

Nu er det officielt, at Liverpool har en kæmpe aftale på plads inden Arsenal-braget i aften.

Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE

Seneste nyt

Annonce
Annonce