Transfer-festen fortsætter: Manchester United henter ny spiller til 272 millioner
Manchester United er langt fra færdige med at handle denne sommer.
Efter de markante indkøb af Andrey Santos og Youri Tielemans arbejder den engelske storklub allerede på at hente endnu en midtbanespiller til Michael Carricks trup.
De Røde Djævle har investeret omkring 735 millioner kroner i Santos og Tielemans, men ambitionerne stopper ikke der. Casemiros afgang har efterladt et hul på den centrale midtbane, hvorfor der skal en rendyrket 6’er til den røde del af Manchester.
Manchester United har en klar plan
Ifølge GiveMeSport-journalisten Laurie Whitwell er strategien at sammensætte en stærk midtbane uden at sprænge budgettet.
– Med Tielemans og Santos gennem døren føles det som aftaler, der er blevet indgået til okay priser.
Whitwell forklarer samtidig, at United håber at kunne hente tre midtbanespillere for omtrent samme beløb, som Manchester City betalte for Nottingham Forest’ Elliot Anderson – omkring 1,02 milliarder kroner.
– Hvis de får en tredje midtbanespiller ind, kommer de så alle til Elliot Anderson-prisen? Det er nok det, Manchester United kigger på.
Det betyder dermed, at der er et restbeløb i budgettet på godt og vel 272 millioner kroner.
Rúben Amorim tager hævn: Vil plyndre Premier League for tre stjerner
Flere profiler på ønskelisten
Klubben jagter dog en spiller fra den øverste hylde. Ifølge Whitwell er Aurélien Tchouaméni, Carlos Baleba og Ayyoub Bouaddi blandt de profiler, der passer til ønskelisten, men de bliver næppe billige.
– Du leder efter den premium midtbanespiller, siger Whitwell, som samtidig afviser, at Crystal Palace-stjernen Adam Wharton aktuelt er et realistisk mål.
Samtidig meldes AS Romas Manu Koné fortsat interessant. Flere engelske medier skriver, at Manchester United overvejer et bud på omkring 375 millioner kroner for den franske midtbanespiller.
Det er kommet frem, at Manchester United er klar til at købe en VM-stjerne mere. Læs historien.
FC Nordsjælland tjener styrtende mange millioner på Andreas Schjelderup-salg


















