Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Træt af at vente: Jesus vil have mere spilletid

27.09.2019 Kl. 10:57
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Gabriel Jesus er frustreret og træt af at vente, når hans præstationer ifølge ham selv gør ham fortjent til en plads i startelleveren.

Alligevel har den skarpe angriber måtte affinde sig med at sidde på bænken, når Manchester City spiller Premier League-kampe.

Over for Esporte Interativo har Jesus luftet sin frustration.

– Jeg er over ventefasen. Jeg har været her i næsten tre år, det er min fjerde sæson, og det får mig til at ville spille mere. Selvfølgelig er det svært at konkurrere om pladsen med Aguero.

– Personligt var min sidste sæson virkelig hård. Jeg fik ikke chancen for at spille i særligt mange kampe og mange vigtige kampe. Jeg husker Tottenham-kampen på hjemmebane i Champions League. Jeg var meget frustreret over ikke at spille og selvfølgelig over, at City røg ud.

– Det gør ondt, når man ikke får chancer i vigtige kampe, så jeg var skuffet i slutningen af sidste sæson. Jeg tror, det er normalt, og jeg har aldrig været uprofessionel omkring det. Jeg var meget ked af det, men forstod det.

Mange City-tilhængere har spekuleret omkring, at man fra Pep Guardiolas side kunne vælge at spille med to angribere, hvilket ville betyde en systemændring.

Det har endnu ikke været tilfældet i Premier League, og Gabriel Jesus starter tilsyneladende kun cupkampene.
 

Annonce