Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Træneren fyret: Færdig for fjerde gang i samme klub

26.10.2025 Kl. 17:06

Det er sjældent sjovt at blive fyret, men det er nu igen tilfældet.

Det drejer sig om Darren Ferguson, der har fået sparket i Peterborough, som tabte i weekenden med 2-1 til Blackpool.

Derfor skal League One-klubben nu på markedet efter en ny cheftræner, mens Ferguson nu er blevet fyret for fjerde gang i den selvsamme klub.

Derfor blev han fyret

– Jeg har truffet beslutningen om at opsige Darren Fergusons kontrakt. Beslutningen blev ikke taget let, men det er en beslutning, jeg føler er den rigtige for fodboldklubben, indleder bestyrelsesformanden Darragh MacAnthony til klubbens hjemmeside.

– I min optik er han den bedste manager i klubbens historie, som jeg altid vil betragte som en del af min familie og klubbens familie. Der er for mange vidunderlige øjeblikke til at nævne her, men de mange historiske øjeblikke vil jeg værdsætte og huske for evigt.

– Ja, vi har haft dårlige øjeblikke, og det er ikke altid gået efter planen, men han har ledet denne fodboldklub, som om den var sin egen. Jeg ønsker ham og hans familie det bedste for fremtiden, lyder det afsluttende fra MacAnthony.

Peterborough indtager sidstepladsen i den tredjebedste engelske række med 10 point efter 13 runder.

Arne Slot i Liverpool-exit: Nu siger trænerlegende ‘ja’ til cheftrænerposten. Læs mere.

Thomas Frank og Tottenham fører nu kapløbet om en dansk landsholdsstjerne.

Annonce
Annonce

Eberechi Eze blev helten for Arsenal

26.10.2025 Kl. 16:55

Arsenal fortsætter med at stikke af i toppen af Premier League, da de søndag nappede en sejr over Crystal Palace.

Der var ikke mange chancer i kampens indledning, men så fik hjemmeholdet et frispark.

Det er altid farligt, hvilket det også blev i denne ombæring. Arsenal bragte sig således foran efter 39 minutter efter en dødbold, som de har været voldsomt effektive på igennem de seneste sæsoner.

Declan Rice svingede bolden ind til duel, hvor bolden endte med at falde ned for fødderne af nyindkøbte Eberechi Eze.

Den engelske offensivspiller tøvede ikke et sekund, hvorefter han sparkede den ind i rusen bag en chanceløs Dean Henderson.

Arsenal kværner videre

Det var den første Premier League-scoring i Arsenal-trøjen for Eze, der også har scoret ét mål i Carabao Cup-regi for London-klubben.

Dermed ligner det, at den tidligere Crystal Palace-stjerne, der fejrede scoringen meget stille og roligt, er ved at finde sine fødder på Emirates.

I anden halvleg faldt der ikke flere scoringer, selvom begge hold bød sig til.

Med sejren topper Arsenal nu Premier League med 22 point efter ni runder. Det er syv point flere end Liverpool.

Mikel Arteta og kompagni møder Brighton i fjerde runde af ligacuppen næste gang, mens turen går til Burnley i den kommende Premier League-runde.

Arne Slot i Liverpool-exit: Nu siger trænerlegende ‘ja’ til cheftrænerposten. Læs mere.

Thomas Frank og Tottenham fører nu kapløbet om en dansk landsholdsstjerne.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce