Trækker i langdrag: Nu skal Erik ten Hag til møde med Glazers
Erik ten Hag fortæller, at han planlægger at holde et møde med familien Glazer som en del af USA-turen.
På et pressemøde blev den hollandske United-manager spurgt ind til klubbens økonomisk og overtagelsessagaen.
– Det er også en klubbeslutning. Jeg er hyppigere i kontakt med dem (familien Glazer, red.), så dette (USA-turen, red.) er en god mulighed til at udveksle idéer, samtidig med, at vi kan tale uformelt. Det er åbenlyst, at jeg kan komme med råd og anbefalinger, men beslutningen ligger hos klubben.
Ten Hag blev desuden også spurgt ind til potentielle tilgange, hvortil han svarede.
– Du stiller spørgsmål til den forkerte person. Økonomi er ikke for mig. Jeg er bevidst om FFP (Financial Fair Play, red.) og reglerne herom. Men det er noget, vi arbejder på i hele United, siger han ifølge Manchester Evening News.
Der er gået næsten ni måneder, siden de nuværende ejere af Manchester United meldte ud, at man ville overveje et salg af klubben.
Det kunne tyde på en afsked med klubben. I meddelelsen stod der blandt andet, at man overvejede en række muligheder, herunder nye investeringer i klubben, et salg eller andre transaktioner, der ville involvere firmaet.
Sheikh Jassim og Storbritanniens rigeste mand, Sir Jim Ratcliffe, anses som favoritter til at overtage klubben.
Der er dog endnu ikke sket noget på den front, og i visse kredse er der nu frygt for, at familien Glazer har tænkt sig at blive i klubben. En betydende del af tilhængerne har ellers råbt og skreget på de amerikanske ejeres afgang længe.
Selvom overtagelsen er trukket ud, har De Røde Djævle alligevel handlet ind denne sommer, hvor man indtil videre har præsenteret Mason Mount fra Chelsea og André Onana, som er hentet i Inter Milan. Dertil kommer, at man lurer på danske Rasmus Højlund og marokkanske Sofyan Amrabat fra henholdsvis Atalanta og Fiorentina.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Ikke Telles: Al Nassr vil have endnu en United-spiller
2. United ønsker at have aftale på plads med signing mandag
3. Nu går de ALL IN på Mbappé – vil hente ham for et år
4. Ny melding: Nu er Mbappé sat til salg
5. Bayern München klar til at slå kløerne i Liverpool-profil