Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Traditionen tro: Disse PL-klubber har altid været der

Af Rasmus Bendrup
05.03.2018 Kl. 16:51
PLBOLD bringer her et overblik over de Premier League-klubber som altid har været i den bedste engelske liga, siden den blev døbt Premier League i 1992.

Den bedste engelske liga blev omstruktureret i 1992. Fra 1888 til 1892 hed ligaen The Football League, hvorefter den skiftede navn til Football League First Division, hvilket hang fast fra 1892 til 1992. 

Da blev ligaen nemlig omdøbt til Premier League, hvilket den som bekendt stadig hedder. I perioden fra 1992 til nu, altså Premier League-perioden, har blot seks klubber altid været i det bedste engelske ligasystem.

Arsenal: Arsenal har været i ligaen i alle 25 år den har eksisteret. Det er værd at nævne at Arsene Wenger har været manager for klubben i 22 af disse år. Klubben har i perioden vundet tre titler, og senest i 2003/2004.

Chelsea: En anden London-klub har dog også været i Premier League i alle årene den har eksisteret, og dét er Chelsea. De har vundet ligaen fem gange, hvoraf seneste gang var i sidste sæson. 

Everton: To Merseyside-klubber er at finde på listen, og den første af disse er traditionsrige Everton. De har aldrig vundet Premier League.

Liverpool: Den anden Merseyside-klub er Liverpool, som heller aldrig har vundet Premier League, trods at have været tæt på i to omgange (08/09, 13/14). 

Manchester United: Den altdominerende klub i Premier League-æraen må siges at være Manchester United, der har hentet hele 13 Premier League-trofæer, hvilket må siges at være særdeles imponerende. Det seneste kom i 2012/2013. 

Tottenham: En tredje London-klub på listen er Tottenham, som dog heller aldrig har hevet et Premier League-trofæ hjem. 

Værd at nævne: Stoke, der rykkede op i 2008/2009-sæsonen, er ikke rykket ned siden. Det samme gør sig gældende for Swansea, 2011/2012, og Bournemouth, 2015/2016. 

 

Annonce