Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Touré troede drømmen var forbi efter at have fældet Wenger

Af Morten Bruun Jørgensen
26.03.2019 Kl. 14:26
Kolo Touré troede i en kort stund, at han ikke ville komme til at skrive kontrakt med Arsenal, fordi han havde tacklet Arséne Wenger.

Det er måske ikke første gang, du hører historien om dengang Kolo Touré tacklede Arséne Wenger til sin prøvetræning i Arsenal, så den franske manager måtte have en ispose på anklen.

Historien bliver dog nu bragt på bane igen, for Kolo Touré blev for nylig spurgt ind til episoden af the Telegraph, og her fortalte den nuværende assistenttræner i Leicester, at han frygtede, at drømmen om en stor karriere i Arsenal var slut efter den tackling.

– Troede jeg min drøm var slut? Selvfølgelig er man altid bange, når man tackler manageren. Jeg gjorde det ikke med vilje, men den slags ting kan ske, fortalte ivorianeren til den engelske avis.

Heldigvis tog Arséne Wenger ikke tacklingen så tungt, og i stedet var den franske manager glad for at se den ihærdighed, som midterforsvareren udviste til sin prøvetræning, hvor både Thierry Henry og Dennis Bergkamp også blev nedlagt.

Kolo Touré spillede for Arsenal fra 2002 til 2009, og det var især i de år, at han viste sig frem fra sin bedste side.

Læs Roy Parlours fortælling om Kolo Tourés prøvetræning her.

Annonce