Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Toure: Liverpool stadig med i titelræs

19.01.2014 Kl. 13:40
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool tabte et vigtigt skridt i mesterskabskampen, da man spillede 2-2 med Aston Villa i gårsdagens sene opgør, men Kolo Toure ser stadig traditionsklubben som en mesterskabsaspirant.

Liverpool har været særdeles formstærk den seneste tid, og har skrabet masser af point sammen i toppen af rækken, hvor man for første gang i lang tid er med i topræset.

I går mistede man dog et skridt i kampen om titlen, da både Arsenal og Manchester City hentede tre point, mens det blot lykkedes for Liverpool at hente et enkelt mod undertippede Aston Villa.

Pointtabet til trods kaster midtstopperen Kolo Toure dog ikke håndklædet i ringen, og ivorianeren ser stadig Liverpool som et realistisk titelbud.

– Vi er stadig med i titelræset, for alle hold kan tabe point, meddelte han til Press Association Sport.

– Det eneste vi kan gøre er at komme videre, koncentere os hundrede procent om den næste kamp, prøve at vinde den, og være positive.

– Det vi har gjort indtil videre havde ingen regnet med i starten af sæsonen. Vi må bare tage det med, og fortsætte med at arbejde. Når hårde tider oprinder må man vise at man er et stærkt hold, og vi er meget stærkt hold, afsluttede Kolo Toure.

Efter pointtabet har Liverpool nu otte point op til førerholdet, Arsenal.

Annonce