Toure kræver Liverpool-fokus
Liverpool har maksimum point efter de tre første kampe i sæsonen. I morgen venter Swansea i en svær udekamp. Den nye forsvarskrumtap, Kolo Toure, kræver fokus frem mod kampen på Liberty Stadium.
Inden morgendagens opgør kræver Kolo Toure fuld fokus på den opgave der venter. Den gode sæsonstart må ikke stige Liverpool-spillerne til hovedet.
– En god start er meget vigtig – uden tvivl. Men det er bedre at tage det kamp for kamp, siger Toure til Liverpools officielle hjemmeside.
– Vi har spillet alle kampe, som var det en cup-finale og vi vil vinde kampe. Det er ligemeget hvor vi spiller, vi spiller for at vinde og giver os 100% hver gang.
Toure har fået en rigtig god start hos Liverpool, hvor han har dannet duo med Daniel Agger i centerforsvaret.
– Holdånden er rigtig god, afslutter han.