Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Toure-agent fortsætter krigen: Min bedstefar kunne have vundet med Bayern

21.09.2016 Kl. 11:43
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Pep Guardiola blev tidligere på ugen spurgt ind til Yaya Toure og hans agents seneste udtalelser, og Mancester City-manager meldte klart ud, at Yaya Toure ikke kommer til at spille, medmindre agenten Dimitri Seluk undskylder.

Herefter meldte Dimitri Seluk sig igen på banen og langede ud efter Pep Guardiola. Han udtalte blandt andet følgende: 

– Hvis Pep Guardiola vil have en krig, så kan han få en krig, lød det fra Dimitri Seluk.

Nu er agenten Dimitri Seluk igen uden med riven, og han går direkte i kødet på Pep Guardiola.

– Holdet, som han overtog i Barcelona, var bygget op af Frank Rijkaard, og han var heldig at have Lionel Messi. Det var Messi, der skabte Barcelona-holdet – ikke Pep, siger Seluk til Daily Mirror.

– Det var det samme i München. Han kunne ikke fejle. Min bedstefar kunne have vundet ligaen med det hold. Hvis Pep vil bevise sig for at være en fantastisk manager, så bør han gå til Zaragoza eller Sunderland.

– Lad os se, hvor god han er, når han ikke overtager et fantastisk hold og ikke har over £500 millioner at bruge på nye spillere, slutter han.

Den nu 33-årige Yaya Touré er helt ude i kulden på Etihad Stadium og skal videre i karrieren hurtigst muligt. Agenten Seluk har dog bekræftet, at Touré er i Manchester City frem til næste sommer. Seluk sagde således for to uger tilbage:

– Det jeg kan sige med sikkerhed er, at Yaya vil være hos City resten af sæsonen. Han forlader ikke klubben til januar. Han håber på, at han får chancen for at bevise sig selv. Vi har masser af tilbud på hånden og til vinter kan han lave en forhåndsaftale.

Annonce