Tottenhams rekordsigning afslører: "Conte skældte mig ud i to timer"
Richarlison ankom sidste sommer til Tottenham for 524 millioner kroner.
Debutsæsonen i det nordlige London blev absolut ikke nogen succes, og brasilianeren var involveret i et skænderi med klubbens daværende manager, Antonio Conte.
Det fortæller han nu i et interview med Que Papinho.
– Jeg begik en fejltagelse ved at lave et interview, hvor jeg fortalte, at jeg manglede tid.
– Senere undskyldte jeg og sagde, at han kunne straffe mig.
– Han gav mig en opsang for at vise, at han var lederen. Det er hans måde at håndtere det på. Han skældte mig ud i to timer foran alle, siger Richarlison til Que Papinho.
I øvrigt mener Richarlison også, at det er utroligt, at Tottenham kan slutte som nummer otte med en spiller som Harry Kane på holdet.
– En spiller, som scorer 30 mål, og så bliver vi kun nummer otte. Det er utroligt. Med en spiller som ham på holdet, burde vi kæmpe med i toppen af tabellen og være kandidater til titlen. Vi savner ambitioner, os spillere, også mig. Vi er nødt til at ændre det så hurtigt som muligt. Han (Kane, red.) er afslappet og taler ikke meget, lyder det fra brasilianeren.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Manchester United med rekordbud på Højlund
2. Tottenham er i forhandlinger om Højbjerg-salg
3. 2,2 milliarder kroner i alt: Arteta vil lave en sidste signing