Tottenham træffer stor beslutning: Han skal afløse Postecoglou
Tottenham har haft en skuffende sæson indtil videre, hvor klubben har været under ledelse af australske Ange Postecoglou.
Godt nok vandt klubben over kriseramte Manchester United, men De Røde Djævle befinder også i en særdeles ringe forfatning i øjeblikket.
LÆS OGSÅ: Bombe: Amorim overvejer at sige op
At Ange Postecoglou inden for den nærmeste fremtid kan risikere en fyreseddel er bestemt ikke urealistisk, og nu har Tottenham truffet en stor beslutning om, hvem der skal afløse ham.
Ifølge talkSPORT-journalist Alex Crook har klubben udset sig Andoni Iraola fra Bournemouth.
Bournemouth ligger på en femteplads i tabellen og er godt på vej til at kvalificere sig til europæisk fodbold for første gang i klubbens historie.
Iraola er fokuseret på den resterende del af sæsonen, men hans korte kontrakt med klubben fra det sydlige England efterlader Bournemouth i en sårbar position.
Ifølge Alex Crook er Iraola glad for at være i Bournemouth for nuværende, men hans kontraktmæssige situation stiller en række spørgsmål ved, om han også på den længere sigt vil være at finde i klubben.
42-årige Iraola har kontraktudløb efter slutningen af næste sæson, og flere Premier League-klubber, herunder Tottenham, ønsker at udnytte situationen.
Iraola overtog roret hos Bournemouth i juni 2023, og spanieren førte The Cherries frem til sin bedste placering nogensinde, da det blev til en 12.-plads med 48 point i den første Premier League-sæson.
Bournemouth er blot ét point efter en placering i top-fire i denne sæson efter sæsonens første 25 kampe.


















