Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham tør ikke vente: Kan koste 126 millioner at fyre Conte

Af Morten Bruun Jørgensen
23.03.2023 Kl. 19:11
Der er mange millioner grunde for Tottenham til at skille sig af med Antonio Conte inden længe.

Tottenham forventes at fyre Antonio Conte meget snart, og det er der en god økonomisk grund til.

For lige nu har Conte kontraktudløb til sommer, hvorfor Tottenham kun skal betale den løn i kompensation, som han ville have modtaget i den resterende del af kontraktperioden.

Ifølge The Telegraph drejer det sig om i cirka 34 millioner kroner, men hvis Tottenham derimod venter med at fyre Conte til sommer og klubben samtidig får en placering i top fire, vil det i stedet koste klubben 126 millioner kroner at fyre italieneren.

Det skyldes en klausul, som manageren har i sin kontrakt, som går ud på, at han får sin kontrakt forlænget med et år, hvis det bliver til en placering i top fire.

LÆS OGSÅ: Ingen VAR-kendelser: Sådan havde PL-tabellen set ud

I Tottenham har man ifølge avisen besluttet sig for, at Conte ikke skal stå i spidsen for London-klubben i næste sæson, og derfor tør man heller ikke vente til efter sæsonen med at træffe en beslutning.

Det kan som skrevet ovenfor nemlig blive rigtig dyrt for Tottenham, der lige nu sidder på netop fjerdepladsen i Premier League, hvor klubben mangler ti kampe af sæsonen.

Lige nu er forventningen, at Ryan Mason overtager trænersædet resten af sæsonen, mens danske Thomas Frank nævnes som en meget seriøs kandidat på mere permanent basis.

LÆS OGSÅ: Disse to storklubber holder øje med Højlund

Annonce