Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham tæt på første januartransfer

Af Morten Jørgensen
08.01.2026 Kl. 13:53

Det trækker op til, at Thomas Frank snart får en ny spiller at arbejde med hos Tottenham her i dette transfervindue. 

London-klubben har haft det rigtig svært i denne sæson indtil videre under den danske træner, hvor resultaterne og præstationerne ikke har været gode. 

Derfor ligger The Lilywhites også og roder rundt helt nede på 14. pladsen i Premier League på nuværende tidspunkt. 

Mange spillere har ikke levet op til det niveau, de tidligere har vist, og nu tyder det på, at der er ved at blive tilført en ny spiller til klubben. 

Her kan du også læse historien om, hvorfor Thomas Frank ligner en færdig mand i klubben, og hvem der i stedet kan tage over.

Tror på brasiliansk forstærkning

Meldingen fra ESPN går således nu på, at Tottenham har signaleret, at man vil byde på 112 millioner kroner for den brasilianske venstre back Souza. 

For nylig afviste et noget lavere bud fra The Lilywhites, men nu går meldingen på, at Premier League-mandskabet er optimistisk i forhold til, at en handel snart vil falde på plads. 

Forhandlingerne er også så fremskredne, at Souza selv har bedt trænerstaben i Santos om ikke at spille i den kommende kamp for at minimere risikoen for at blive skadet og dermed forpurre et skifte. 

Transfervinduet er åbent, og du kan følge med i Transfer Live, hvor vi dækker rygter og bekræftede handler minutiøst gennem hele måneden.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce