Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham-stjerne skal opereres

02.11.2022 Kl. 20:45
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tirsdag aften gik Tottenham videre i Champions League, men der var også skår i glæden for London-mandskabet, der måtte se Heung-Min Son udgå i første halvleg.

Landsholdsspilleren fra Sydkorea pådrog sig en hovedskade, og det har nu vist sig, at det kræver en operation.

På sin hjemmeside skriver Tottenham, at Son skal opereres for at stabilisere en fraktur omkring venstre øje.

Klubben melder ikke noget om, hvornår stjernespilleren igen kan være klar til at spille, men weekendens kamp mod Liverpool må alt andet lige være et stort spørgsmålstegn for Son.

Den 30-årige sydkoreaner har i denne sæson spillet 19 kampe for Tottenham, hvor han ikke for alvor har ramt niveauet fra tidligere sæsoner. Han er noteret for fem mål og to assists.

Han er desuden udset til at blive en nøglespiller for Sydkoreas landshold, der må holde vejret frem mod VM i Qatar.

Annonce