Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham-stjerne frustrerer Michael Owen: "Jeg kan ikke klare det"

14.09.2022 Kl. 19:35
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED
Michael Owen har kritiseret Tottenhams nyindkøbte Richarlison for at løbe i offside-fælden igen og igen.
 
Tirsdag aften skete det gentagende gange i Champions League-kampen mod Sporting, og det blev for meget for den tidligere Liverpool- og Newcastle-angriber.
 
Contes fronttrio bestod, foruden Richarlison, også af Harry Kane og Heung-min Son, men det lykkedes ikke offensivspillerne at score i kampen, som endte 2-0 til de portugisiske værter.
Der blev fløjtet offside på Richarlison tre gange i tirsdagens kamp, og det var mere end hele Tottenham-holdet til sammen.
 
Michael Owen, som i dag arbejder som ekspert hos engelske BT Sport, "kan ikke klare", at Richarlison bliver ved med at løbe ind i modstandernes fælder.
 
Det er "amatøragtigt", at det bliver ved med at ske, mener Owen.
 
– Jeg kan ikke klare spillere, som løber i offside hele tiden. Jeg kan ikke klare det. Jeg synes, det er så amatøragtigt.
 
– Hvis man mistimer et løb, så er det okay, men ved du hvad, der er visse spillere – og Richarlison er en af dem – som bare løber i offside hele tiden – hele tiden.
 
– Hvis nogen slår en lang bold, så skal du være sikker på, du er på den rigtige side af forsvarsspilleren. Det er ikke uheld. Det sker hele tiden. Han er en meget god spiller, men han kunne helt sikkert tage ved lære på dette punkt, mener Owen ifølge HITC.
Annonce