Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham skuffede mod Watford

02.09.2018 Kl. 16:59
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tottenham havde forinden dagens kamp fået en flot start på denne sæson i Premier League.

Den største skalp var sidste uges sejr mod Manchester United på 3-0. I dag var opgaven så en anden, da man på udebane skulle op mod Watford.

Og det skulle vise sig at blive besværligt. Tottenham var ellers første hold til at få bolden i kassen, da et selvmål fra Abdoulaye Doucoure sendte Spurs på 1-0.

Lucas Moura sparkede nemlig bolden ind på franskmanden, som ikke nåede at reagere, og derfor tog Tottenham føringen.

Herefter tog Watford dog skeen i den anden hånd, og efter 69 minutter viste Watfords anfører, Troy Deeney, vejen trods Spurs overtag tidligere i kampen. Her headede han nemlig bolden ind bag Hugo Lloris, efter et flot indlæg fra José Holebas, og så var kampen åben.

Kort efter var opskriften den samme, da endnu et Holebas-indlæg resulterede i en scoring efter 76 minutter. Denne gang var det dog Craig Cathcart som fik hovedet på, hvilket i denne periode af kampen var særdeles fortjent, da Tottenham og Christian Eriksen trak sig tilbage og blev nervøse. 

Efter 86 minutter var Harry Kane tæt på at udligne, men englænderen headede en stor chance over mål, og derfor står Watford nu stadig med maksimumpoint efter fire runder. 

Annonce