Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham-profil åbner op for klubskifte: Vil gerne blive i England

03.06.2019 Kl. 12:40
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Efter sidste sommers VM-slutrunde var Kieran Trippier pludselig i ganske høj kurs. Tottenham-spilleren havde spillet en stor turnering for England, men sidenhen er det gået gevaldigt nedad bakke for forsvarsspilleren.

Gennem sæsonen har han døjet med en række småskavanker, og han har kæmpet gevaldigt for at finde tidligere tiders niveau, og nu kan han sågar også have spillet sin sidste kamp for Tottenham.

Han er gennem flere uger blevet sat i forbindelse med et skifte til italienske Napoli, men han fortæller nu selv, at han gerne vil blive i England, men han siger også samtidig, at han skal snakke fremtid med Mauricio Pochettino efter ferien.

– Jeg vil gerne blive i England, men hvad kan jeg gøre? Jeg må se, hvad der sker, og endnu vigtigere hvad klubben vil, siger han til BBC.

– Jeg tager hjem, tilbringer noget tid med min familie og lader op en lang og svær sæson. Alle har en beslutning at træffe. Klubben har tydeligvis været rigtig god for mig over de seneste par år, men jeg vil nyde min sommer, komme tilbage i opstarten, og så vil vi sætte os ned med manageren og have en snak om min fremtid.

28-årige Kieran Trippier har kontrakt med Tottenham frem til sommeren 2022. Han skiftede til klubben fra Burnley for fire år siden.

Annonce