Tottenham presser Espanyol med lavt bud på målmand
Inden den forgangne sæson lejede Tottenham den spanske U/21-målmand Pau Lopéz i Espanyol, som har hentet den tidligere Real Madrid-keeper, Diego Lopez, ind som ny førstemålmand.
Lopéz fik ikke sin Tottenham-debut, men the Lilywhites har alligevel kunnet lide, hvad de har set fra den unge, spanske målmand.
De har, ifølge Sport Witness, budt €2 millioner for den spanske målmand, men det virker mest af alt som en fornærmelse mod Espanyol. I lejeaftalen var der en købsoption på €7 millioner, som Tottenham dog aldrig så ud til at have intentioner om at udløse.
I stedet presser den engelske topklub nu Espanyol med et lavt bud på Pau Lopéz, som har kontraktudløb hos Barcelona-klubben næste sommer, og han ser ikke umiddelbart ud til at ville forlænge den.
Espanyol står dermed i et dilemma, hvor de skal overveje, om de vil sælge til Tottenham for €2 millioner, lade kontrakten med Lopéz løbe ud og dermed ikke få penge for ham, eller satse på at en anden klub er villig til at betale mere end Tottenham.