Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham på førstepladsen i sin CL-gruppe efter snæver sejr

12.10.2022 Kl. 21:07
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED
Tottenham besejrede onsdag aften Eintracht Frankfurt med 3-2 i Champions League gruppe D.
 
Det er en vital sejr for The Lilywhites, der inden kampen var á point med det tyske mandskab.
Resultatet bringer Antonio Contes mandskab i en favorabel position til videre avancement til turneringens knock-out-kampe, der venter i foråret.
 
Harry Kane og Heung-min Son var i et vældigt humør for Spurs, men det blev trods et rødt kort til Frankfurt gevaldigt spændende mod slutningen af kampen, hvor gæsternes Faride Alidou reducerede til 2-3.
 
Inden da havde Daichi Kamada bragt de tyske besøgende på 1-0, før Heung-min Son, Harry Kane og Heung-min Son igen havde sejlet Spurs i sikker havn.
 
3-2 blev slutresultatet, men Tottenham havde mulighed for at gøre det til 4-2. Harry Kane formåede dog ikke at eksekvere sparket fra ellevemeterpletten i kampens tillægstid, og dermed ender det med en snæver et-måls-sejr til værterne.
 
Tottenham topper nu gruppe D, hvor Marseille samme aften besejrede Sporting fra Lissabon med 2-0.
Annonce