Tottenham-midtbanespiller ude resten af sæsonen
Harry Winks blev noget overraskende valgt til startopstillingen til lørdagens Premier League-kamp mod Burnley.
Det unge talents kamp sluttede dog noget brat, da han kolliderede med Burnleys Stephen Ward i løbet af 2-0-sejren på Turf Moor og måtte forlade banen på en båre.
Den 21-årige midtbanespiller blev mandag scannet og Tottenham har nu bekræftet, at han ikke kommer i aktion igen i denne sæson.
– Vi kan bekræfte, at Harry Winks har pådraget sig en skade på ledbåndet i hans venstre ankel i løbet af lørdagens sejr over Burnley, skriver Tottenham på sin twitter-profil.
– Harry Winks vil fortsat blive overvåget at vores lægestab i løbet af hans genoptræning og vil være ude resten af sæsonen, slutter Spurs.
Winks fravær vil være et stort slag for Spurs, der nu afhænger meget af, at Victor Wanyama og Mousa Dembélé kan holde sig skadesfri.