Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham-legende: Klubben sælger Kane for £100 millioner

05.06.2018 Kl. 07:24
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Kane er blandt de bedste angribere i verden, og med de transfersummer som Barcelona og Paris Saint-Germain kaster efter Neymar og Coutinho, kunne man godt forvente, at Spurs ville tjene langt mere end £100 millioner for den engelske angriber.

Men Paul Gascoigne er overbevist om, at Tottenham ville sælge Kane, hvis et bud på £100 millioner tikkede ind. Det skriver Evening Standard.

– Det er spillerne, der har magten. Hvis pengene er rigtige, og Tottenham vil sælge ham, så gør de det, siger "Gazza" til BetStars.

– Sådan er det i dag. Spillerne har for meget magt med deres agenter, så hvis en klub kommer og byder £100 millioner for Harry Kane, så tror jeg ikke, Spurs ville sige nej.

Men med Tottenhams transferhistorik i baghovedet og Daniel Levys forhandlingsevner taget i betragtning, lyder det usandsynligt, at Spurs ville sælge deres store stjerne for så "lavt" et beløb.

Analyseinstituttet CIES Football Observatory udgav mandag en analyse, der viste, at Harry Kane var jordens mest værdifulde spiller med en værdi af £177 millioner.  

 

Annonce