Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham kaster sig ind i jagten på dansk stortalent

Af Asbjørn Sigsgaard
28.03.2021 Kl. 13:18
17-årige Wahid Faghir har tiltrukket sig interesse fra Premier League, og nu ser det ud til, at Tottenham har meldt sig ind i kampen

For et par dage siden kom det frem, at både Leicester og Wolves var reelt interesserede i den 17-årige Vejle-spiller, Wahid Faghir. Og nu ser det ud til, at Tottenham har valgt at tilslutte sig skaren af beundrere. 

Trods sin unge alder har Faghir i denne sæson spillet 22 Superliga-kampe med fem scoringer og to assists til følge. Han fik ligeledes sin debut for det danske U21-landshold i midtugens 1-0 sejr over Frankrig. 

Den slags imponerende form har selvsagt skabt interesse vidt og bredt, og udover Premier League-interessen menes også Ajax og AC Milan at have kig på danskeren. 

Men ifølge Daily Star og The Mirror har Tottenham nu placeret sig forrest i køen, efter at Leicester har fået et bud på 1 million pund afvist. 

Wahid Faghir kan komme i aktion for U21-landsholdet igen i dag, når de kl. 15 møder Island i EM-slutrundens gruppespil. 

 

Annonce