Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham jagter Nagelsmann: Nu er de stødt på stor forhindring

Af Morten Bruun Jørgensen
27.04.2023 Kl. 14:46
Tottenham er stødt på en stor forhindring i klubbens forsøg på at gøre Julian Nagelsmann til manager.

Der er ingen tvivl. Tottenham vil have Julian Nagelsmann til at overtage som permanent manager, men det foregår ikke udfordringer, og det har nu ramt London-klubben.

For i øjeblikket betaler Bayern München stadig løn til Nagelsmann, som blev fyret i den tyske storklub i marts, og han havde stadig mere end tre år tilbage af sin aftale, da han blev sparket ud.

Det giver store udfordringer for Tottenham, for Bayern München skal have en kompensation, hvis han allerede i denne sæson tager til en anden klub.

Sådan skriver The Telegraph.

LÆS OGSÅ: Over 600 millioner: Liverpool vil betale stort for Serie A-stjerne

For nuværende har den kompensation vist sig at være for høj for Tottenham, der også er ramt af, at Nagelsmann vil forvente en kompensation af Bayern München, hvis den tyske klub vil helt ud af kontrakten.

Tottenham har sat en grænse for, hvor meget klubben vil betale i kompensation, og lige nu er parterne ikke i stand til at blive enige.

Samtidig forlyder det, at Tottenham har andre managere på listen, men Nagelsmann er klubbens klare førsteprioritet.  

LÆS OGSÅ: Lampard får resten af sæsonen som Chelsea-manager

Annonce