Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham forlænger med stjerne

23.12.2024 Kl. 17:09

Tottenham ventes at aktivere optionen i kontrakten med Heung-min Son.

Sådan lyder det fra den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano.

LÆS OGSÅ: Stædig Postecoglou nægter ændringer

Dermed vil sydkoreaneren blive i klubben frem til 2026.

– Forventningen er, at optionen aktiveres, og at Son bliver i klubben frem til sommeren 2026. Det er den interne fornemmelse hos klubben, og det har været sådan siden oktober, men nu venter man på de formelle skridt, som altid er vigtige, siger Romano i sit nyhedsbrev til Give Me Sport.

Som det står nu, forlader Son klubben, når hans kontrakt udløber i sommeren 2025, men Spurs har en option på yderligere 12 måneder.

Son fylder 33 år næste sommer, og Spurs skal derfor beslutte sig om, hvorvidt sydkoreaneren skal have en ny, længerevarende aftale.

Han har været en nøglespiller hos Tottenham i mange år, men er nu gået ind i sin karrieres efterår.

I denne sæson har Son scoret fem mål og leveret oplæg til yderligere seks i sine 14 Premier League-kampe, hvor han i alt har spillet 1.066 minutters fodbold.

Han har særligt været vigtig, efter at Harry Kane skiftede til FC Bayern München i sommeren 2023.

Son har også taget imod endnu mere ansvar, da han er blevet klubbens anfører.

LÆS OGSÅ: Postecoglou er centrum for vild mål-statistik

Klubbens manager, Ange Postecoglou, vil også være desperat efter at beholde den sydkoreanske offensivspiller i det nordlige London.

Seneste nyt

Annonce
Annonce