Tottenham forlænger ikke med Vorm
Tottenham hentede i sommeren 2014 Michel Vorm i Swansea, og keeperen fik siden 47 kampe for klubbens førstehold.
Den tidligere, hollandske landsholdskeeper blev et værdifuldt medlem af truppen, selvom han oftest var reserve for Hugo Lloris, men Tottenham bekræfter fredag, at Vorm forlader klubben ved kontraktudløb denne sommer.
35-årige Vorm fik spilletid i to Premier League-kampe og to Champions League-kampe i den forgange sæson.
På klubbens hjemmeside offentliggøres det samtidig, at Dylan Duncan, Charlie Freeman, Tom Glover, Connor Ogilvie og Jamie Reynolds heller ikke får forlænget deres kontrakter. Omvendt får Japhet Tanganga og Jack Roles forlænget deres kontrakter til henholdsvis 2020 og 2021.
Klubben fortæller i samme ombæring, at man henter 17-årige Kion Etete, som har spillet seks førsteholdskampe for Notts County.