Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham føler sig sikre: Stor aftale kommer på plads

Af Emil Plovgaard
05.05.2024 Kl. 13:01

Tottenham føler sig sikre på, at Heung-min Son forlænger sin kontrakt med klubben.

Det skriver mediet Football Insider.

Den 31-årige sydkoreaners aftale med Tottenham udløber i sommeren 2025, men klubben fra det nordlige London føler sig sikre på, man kan nå til enighed om en forlængelse inden længe.

Tottenham har desuden en option, der gør, at kontrakten automatisk kan forlænges med yderligere 12 måneder.

Forhandlinger vedrørende en ny aftale har dog allerede fundet sted, og alle parter er optimistiske omkring, at en aftale kan indgås, lyder det.

Son blev gjort til Tottenhams anfører sidste sommer, og han har kvitteret for tilliden, ved at score 16 mål og lægge op til yderligere ni mål i 32 kampe i indeværende sæson.

Offensivspilleren har dog ikke kunnet forhindre, at Tottenham er løbet ind i tre nederlag på stribe i Premier League.

Ange Postecoglous mandskab vandt senest en kamp i Englands bedste række, da man mødte Nottingham Forest 7. april.

Resultaterne har efterladt Spurs på en femteplads med syv point op til Aston Villa, der dog har spillet en kamp mere.

En agent har desuden langet ud efter Tottenhams australske manager, Ange Postecoglou. Læs mere her.

Læs også: Chok: Tottenham vil sælge dyr spiller

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce