Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham er klar med kæmpe bud på ung Roma-stjerne

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
23.05.2019 Kl. 17:21
Tottenham har ikke hentet spillere, siden de hentede Lucas Moura i januar 2018. Det kan med stor sandsynlighed ændre sig snart.

Tottenham skulle være klar til at byde 50€ millioner på Romas offensive spiller Nicolo Zaniolo, der har haft sin gennembrudssæson i Italien i denne sæson.

Juventus var ifølge Tuttosport og Corriere dello Sport også interesserede i Zaniolo, men de har, ifølge de to italienske medier, trukket deres interesse i spilleren grundet Tottenham, der har overhalet Juventus indenom.

19-årige Zaniolo er i kontraktforhandlinger med Roma, men de skulle angiveligt være langt fra hinanden i forhold til at blive enige om lønnen til den unge spiller.

Roma tilbyder ca. 10 millioner danske kroner om året, men Zaniolo ønsker 15 millioner danske kroner om året.

Tottenham vil alt andet lige være i stand til at overbyde den løn, og derfor er Zaniolo et realistisk mål for London-klubben.

 

Annonce