Tottenham er ikke ene: Endnu en Premier League-klub har kig på Højbjerg
Tottenham er interesseret i at signe Pierre-Emile Højbjerg, og medier som Sky Sports er tidligere gået som langt som at sige, at den 24-årige dansker er et "toptransfermål" for The Lilywhites.
Fredag bekræfter The Telegraph så, at Southampton-anføreren ganske rigtigt er et transfermål, men at Spurs ikke tør træffe en beslutning om, hvorvidt man skal byde eller ej, før coronakrisen er ovre.
Spørgsmålet er, om Spurs kan tillade sig at tage den med ro, for ifølge den engelske avis er også Everton interesseret i at hente den danske landsholdsspiller, som har udmærket sig for Saints i denne sæson.
Højbjerg har til sommer kun ét år tilbage på sin kontrakt, og han skiftede for få måneder siden sin agent, så han nu er repræsenteret af superagenten Pini Zahavi.