Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham-englænder: Wenger kunne gøre underværker for England

07.10.2016 Kl. 11:36
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsene Wenger er blandt favoritterne til at blive ansat som den permanente erstatning for Sam Allardyce og den 66-årige franskmand, der denne sommer har kontraktudløb hos Arsenal, har udtalt, at han ikke ville udelukke at tage jobbet. 

Den engelske landsholdsback og Tottenham-spiller Danny Rose fortæller, at han ville byde enhver, der sættes i forbindelse med jobbet, velkommen, men føler, at franskmanden ville være et glimrende valg. 

– Det han har gjort for Arsenal de seneste 20 år har været glimrende. Fodbolden, som Arsenal spiller er betagende til tider. Hvis han nogensinde skulle blive engelsk landstræner ville det gøre underværker for landet. Det ville være fedt at have en manager som ham med al den erfaring, han har. Det ville jeg klart stemme for, fortæller Danny Rose til London Evening Standard. 

Tottenhams Danny Rose ville ikke synes, at det ville være mærkeligt at have en tidl. Arsenal-manager som engelsk landstræner.

– Jeg ville ikke synes, at det ville være underligt. Jeg er fodboldfan fremfor alt andet. Der er Arsenal-spillere i truppen og det betyder ikke, at jeg ikke taler med dem. Min bedste ven i fodboldverdenen er Danny Welbeck og han spiller for Arsenal, så bare fordi Arsene Wenger har været Arsenal-manager ville det ikke genere mig det mindste. Det handler om at have den bedste mand til jobbet, slutter Rose. 

England møder lørdag aften Malta hjemme på Wembley. 

Annonce