Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham-ejer overgiver sig selv til myndighederne

26.07.2023 Kl. 13:45
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I nat kom det frem, at Tottenham-ejer, Joe Lewis, er blevet tiltalt for insiderhandel i USA.

Joe Lewis er tiltalt for at videregive fortrolige oplysninger fra virksomheder, hvor han har været investor eller siddet i bestyrelsen, til sine romantiske partnere, personlige assistenter og private venner, som har tjent millioner af dollars.

Nu har han overgivet sig selv til de amerikanske myndigheder.

Det har en talsperson for US Attorney meldt ud i en pressemeddelelse.

– Joe Lewis overgav sig selv i morges til de føderale myndigheder og forventes at blive præsenteret i Manhattans føderale distriktsdomstol senere dag i dag pga. anklagerne, lyder det i en pressemeddelelse ifølge Daily Mail.

Men det er ikke ensbetydende med, at han erkender sig selv skyldig i anklagerne. Tværtimod.

– Regeringen har begået en voldsom fejl ved at anklage Mr. Lewis – en 86-årig mand med upåklagelig integritet og storslået præstation. Hr. Lewis er frivilligt kommet til USA for at besvare disse ukorrekte anklager, og vi vil forsvare ham i retten, lyder det fra Joe Lewis' advokat til Bloomberg. 

Joe Lewis har i alt 19 anklager mod sig, hvor hver anklage kan give mellem 20-25 års fængsel, oplyser regeringen i pressemeddelelse.

Udover Joe Lewis er der også rejst anklager mod Patrick O'Connoe og Bryan Waugh, som er piloter for Joe Lewis, når han transporteres rundt i sit privatfly. 

Tottenhams pressemeddelelse om anklagerne mod ejeren

– Dette er en juridisk sag, som ikke er forbundet til klubben, og derfor har vi ingen kommentar, lydet det fra London-klubben.

Annonce