Tottenham bekræfter: Thomas Frank er fyret
Thomas Frank er færdig som cheftræner i Tottenham.
Onsdag formiddag har klubben delt en officiel pressemeddelelse på sin hjemmeside, hvor de skriver, at den danske cheftræner er fortid.
Nyheden rammer de internationale medier kort efter, at David Ornstein fra The Athletic meddelte, at Thomas Frank ville blive fyret.
Nu er det således en realitet, at danskeren ikke kommer til at fortsætte i det nordlige London.
Han efterlader klubben på en storskuffende 16. plads i Premier League, hvor der blot er fem point ned til den faretruende nedrykningsstreg.
Vinterens transfervindue bød på flere store handler i Premier League. Her det store overblik.
Spurs bekræfter Thomas Frank-fyring
– Thomas Frank forlader klubben i dag. Thomas blev udnævnt i juni 2025, og vi har været fast besluttede på at give ham den tid og støtte, der var nødvendig for at opbygge en fælles fremtid.
– Resultaterne og præstationerne har imidlertid fået bestyrelsen til at konkludere, at en ændring på dette tidspunkt i sæsonen er nødvendig.
– Gennem hele sin tid i klubben har Thomas udvist en urokkelig dedikation og givet alt, hvad han havde, for at bringe klubben fremad. Vi vil gerne takke ham for hans indsats og ønske ham held og lykke i fremtiden, lyder det således.
Andetsteds er det en realitet, at Roberto De Zerbi er færdig i Marseille. Nu spøger cheftræneren i Manchester United. Læs mere.



















