Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Torsdagens transferrygter: United erstatter Martial med formstærk Bayern-stjerne

Af Emil Eire Frerk Olsen
18.02.2021 Kl. 06:32
Her får du dagens transferrygter, der har nogle spændende navne iblandt.

I kølvandet på interesse fra Manchester-klubberne, har Tottenham nu sat et prisskilt på anfører Harry Kane, som de angiveligt kræver svimlende 150 millioner pund for. Angriberens løn skulle dog ikke være nogen udfordring for hverken City eller United – Daily Mail

Rygterne går nu på, at også Leicester var knurhår fra at hente Eriksen til Premier League i januar, men leje-aftalen røg, ligesom med Tottenham, i vasken, da Inter krævede at få dækket hundrede procent af danskerens løn – Gazzetta dello Sport

Manchester har fornyet interesse i Bayern Münchens Kingsley Coman, der står højt på ønskelisten frem mod sommervinduet. Franskmanden har været involveret i 17 scoringer i år, hvilket virker noget mere interessant end hans formsvage landsmand Martial. The Red Devils er angiveligt klar på at imødekomme Comans lønkrav på 134.000 pund om ugen – Bild

Skulle handlen med Coman mislykkes, overvejer Manchester United at byde på Leeds' kantspiller Raphinha – Sport Italia

James Rodriguez har angiveligt svært ved at falde til i England og ønsker et skifte tilbage til Spanien til sommer, hvor Atletico Madrid står klar med et bud – Defensa Central

Både Newcastle og Crystal Palace er interesserede i Juventus' 19-årige forsvarer Radu Dragusin, som begge klubber agter at byde på til sommer – Gazzetta dello Sport

West Brom forbereder at tilbyde deres 29-årige stopper Kyle Bartley en kontrakt, eftersom spilleren har kontraktudløb til sommer – The Athletic

Annonce