Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Torsdagens transferrygter: United byder stort på slovakisk stortalent

28.06.2018 Kl. 06:54
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United har budt £57 millioner på Inter Milans slovakiske midterforsvarer, Milan Skriniar.  Den 23-årige forsvarer anses som én af de mest lovende spillere på sin position, men måske netop derfor er Inter ikke villige til at sælge, før en klub byder mindst £70 millioner for slovakken –  Gazzetta dello Sport

Selv hvis interessen fra Liverpool er reel, smutter Marco Asensio ikke fra Real Madrid denne sommer.  For selvom den 22-årige spanier fortsat ikke er fast starter hos Real Madrid, ønsker han stadig at forblive hos Los Blancos – AS

Athletic Bilbao skulle have budt €20 millioner på Cesar Azpilicueta, som angiveligt skulle være klar på at forlade Chelsea. Den 28-årige savner sit hjemland, og The Blues er klar på at sælge ham, hvis de kan skaffe erstatningen Joao Miranda fra Inter – El Gol Digital

Tottenham har budt €26 millioner på Alassane Plea fra Nice. Den 25-årige angriber var blandt de mest målfarlige i Ligue 1 sidste sæson, hvor han scorede 21 gange i alle turneringer – RMC Sport

Martial, Morata og Icardi er alle på Juventus' ønskeseddel denne sommer. Emre Can har allerede skiftet Premier League ud med Serie A-klubben, som nu har rettet fokus på at forstærke sit angreb – Tuttosport

Southampton er blevet enige med Basel om en handel for Mohamed Elyounoussi. Den 23-årige nordmand scorede 14 mål i 45 kampe sidste sæson og skal erstatte Dusan Tadic, som netop er blevet solgt til Ajax – Sky Sports

Everton og Southampton skulle begge have kig på danske Jannik Vestergaard, men interessen i den danske midterforsvarer stopper ikke der. West Ham og Watford har også kig på den 25-årige dansker, der endnu ikke har fået spilletid til VM-slutrunden – ESPN

Wayne Rooney forventes at underskrive en toårig kontrakt med DC United indenfor de næste 36 timer – Sky Sports

Manchester United er klar på at signe Stokes 35-årige målmand Lee Grant, som anses som reserve for de Gea og Romero – Telegraph

Jorginhos agent påstår, at aftalen mellem Napoli og Manchester City endelig er på nippet til at være færdiggjort – Mirror

Nacho Monreal har muligheden for at skifte tilbage til sit hjemland, hvis Arsenal vil sælge. Real Sociedad skulle være interesseret i at bringe den 32-årige forsvarer tilbage til Spanien – Football London

Annonce