Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Torsdagens transferrygter: Arsenal nærmer sig ny førstemålmand for €25 millioner

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
14.06.2018 Kl. 06:40
Forhandlingerne mellem Arsenal og Bayer Leverkusen skulle være nået slutstadiet.

Arsenal er nået meget langt i forhandlingerne om Bayer Leverkusen-målmanden Bernd Leno, der koster mellem €20-25 millioner. Den 26-årige keeper har repræsenteret sit land seks gange og spillet 233 kampe for sin tyske klub – Sky Sports

Real Madrid er sikre på, at de kan lokke Manchester United til at sælge David de Gea for £100 millioner. Målmandens kontrakt med The Red Devils er gældende frem til 2020, og det får Real Madrids præsident, Florentino Perez, til at tro, at et beløb i den størrelsesorden kan få den engelske storklub til at sælge deres stjernemålmand – Manchester Evening News

En anden Manchester United-spiller, der med sikkerhed gerne vil forlade klubben, er Anthony Martial. Ifølge den 22-årige franskmands agent vil Martial væk fra Old Trafford efter tre sæsoner – Goal

Tottenham har lavet et indledende bud på Aston Villas unge stjerne, Jack Grealish, på £15 millioner. Den 22-årige er også et transfermål for en række andre Premier League-klubber, og Aston Villa forlanger formentlig et større beløb end Spurs' første bud. 

Manuel Pellegrini og West Ham håber på at kunne låne fra trænerens gamle klub Manchester City. 18-årige Brahim Diaz, som Pellegrini købte i sin tid som The Citizens-træner, skulle nemlig være udset som erstatning for Manuel Lanzini, der er langtidsskadet –  Sun

Ander Herrera vil diskutere sin fremtid på Old Trafford med José Mourinho efter købet af brasilianske Fred – Sun

Liverpool-stjernen Sadio Mané insisterer på, at han er glad på Anfield, selvom rygter for nyligt kædede ham sammen med et skifte til Real Madrid – BT Sport

Jerome Boateng har tilladelse til at forlade Bayern München, hvis en klub byder den rette pris. Det siger klubbens direktør, Karl-Heinz Rummenigge – Manchester Evening News

Ligue 1-klubben Nice, der netop har fået udnævnt Patrick Vieira som træner, er klar på at give Joe Hart en livsline og købe målmanden, der umiddelbart ikke har nogen fremtid hos Manchester City – Daily Mail

 

 

Annonce