Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Torsdagens rygtebørs: Manchester United vil handle i Barcelona

Af Morten Bruun Jørgensen
24.11.2022 Kl. 08:15
Her er dagens rygtebørs fra Premier League.

Manchester United vil hente Depay tilbage
Kilde: Sport

Manchester United vil i januar forsøge at hente Memphis Depay tilbage til klubben, som hollænderen forlod i 2017 uden at have haft den store succes. Nu er han reduceret til reserve i Barcelona, som han meget vel kan få lov til at smutte fra efter VM.

London-interesse for VM-franskmand
Kilde: Calciomercato

Både Arsenal og Chelsea er efter sigende interesserede i Adrien Rabiot, mens Tottenham måske også vil melde sig på banen for den franske VM-spiller, som har kontraktudløb hos Juventus til sommer.

Østriger vil til Bayern München
Kilde: Bild

Til gengæld ser RB Leipzigs centrale midtbanespiller, Konrad Laimer, ikke ud til at være på vej til Premier League. Han vil nemlig gerne en tur til Bayern München for at spille, når hans kontrakt udløber til sommer.

Aston Villa vil have VM-keeper
Kilde: Football Insider

Selvom Emiliano Martinez og Robin Olsen udgør et solidt målmandsteam i Aston Villa, er klubben opsat på at hente marokkanske Yassine Bounou til klubben. VM-målmanden er dog på kontrakt i Sevilla indtil sommeren 2025.

Annonce