Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Torsdagens rygtebørs: Argentiner takkede nej til Arsenal

Af Emil Plovgaard
14.07.2022 Kl. 06:18
PLBOLD.DK er klar med overblikket denne torsdag.
Rooney lurer på Lingard
Kilde: Marca
 
Wayne Rooney blev forleden præsenteret som ny manager hos den amerikanske MLS-klub D.C. United
 
Her skulle han angiveligt lure på at hente den tidligere Manchester United-spiller Jesse Lingard, som for tiden er uden kontrakt, til USA.
 
Flere Premier League-klubber er dog også interesseret i 29-årige Jesse Lingard.
 
Manchester City snupper 16-årig foran Manchester United og Chelsea
Kilde: Football Insider
 
Manchester City har angiveligt vundet kampen om den 16-årige skotte Emilio Lawrence, der hidtil har været på kontrakt hos Everton.
 
Også Manchester United og Chelsea skulle have vist interesse for den offensive midtbanespiller.
 
Adama Traoré tilgængelig for 86 millioner kroner
Kilde: Football Insider
 
Ifølge mediet Football Insider, kan interesserede parter nøjes med at lægge 86 millioner kroner for den spanske offensivspiller Adama Traoré.
 
Den 26-årige kantspiller har håbet om at skifte til en top-4 klub i Premier League i løbet af indeværende transfervindue.
 
Lisandro Martinez takkede nej til Arsenal
Kilde: De Telegraaf
 
24-årige Lisandro Martinez har angiveligt takket nej til Arsenal, fordi han ønsker at skifte til Manchester United.
 
Ajax-stjernens skifte til De Røde Djævle vil sandsynligvis falde på plads torsdag, hvis man skal tro meldingerne fra flere medier.
 
I alt kan prisen løbe op i 409 millioner kroner, hvis samtlige bonusser i aftalen indfris, lyder det fra den normalt velinformerede journalist Fabrizio Romano.

 

Annonce