Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Torres: Gerrard fuldendte mit fodboldspil

Af Simon Jensen
23.06.2019 Kl. 09:29
Den mangeårige Liverpool-angriber Fernando Torres indstillede for ganske nyligt sin fodboldkarriere og har derfor reflekteret over sin tid i Merseyside-klubben.

Fernando Torres gjorde sig i den røde Liverpool-trøje fra 2007 til 2011 og nåede i den årrække at nette imponerende 65 gange i sine 102 Premier League-kampe for klubben. 

Undervejs i Liverpool-opholdet hentede Torres ingen trofæer til klubben, men han fremhæver alligevel tiden hos traditions- og storklubben som noget af det bedste i sin karriere. Tillige fremhæver han i Steven Gerrard en spiller, som for Torres har været den vigtigste og mest fremtrædende spiller i spanierens spil og udvikling. 

– Jeg siger altid, at den bedste spiller, jeg har spillet med, er Steven Gerrard. Han var den spiller, der fuldendte mit spil. Mit niveau fik en helt ny dimension, når jeg var på banen med ham, fortæller Fernando Torres ifølge Liverpools officielle hjemmeside.

I alt scorede Fernando Torres 81 gange i den røde Liverpool-trøje i sine 142 optrædener. 

Annonce