Torres: Derfor var mit forhold med Gerrard så specielt
Liverpool hentede Fernando Torres i Atletico Madrid tilbage i 2007, hvor han hurtigt fik et godt sammenspil med Liverpool-kaptajnen.
Den nu 31-årige spanske angriber scorede 81 mål for The Reds, hvor Steven Gerrard har været i oplæggerens rolle. Fernando Torres fortæller, at han først fik øjnene op for Steven Gerrard efter UEFA Cup-finalen mod Alaves i 2001.
– Et af de store navne i England var Steven Gerrard fra Liverpool. Der var andre spillere fra de andre topklubber, men han var anderledes. Jeg kan huske finalen mod Alaves. Han var meget ung og scorede et af målene. Alle troede, at han ville blive en af de bedste i verden, og det blev han.
Herefter bliver Fernando Torres spurgt om, hvorfor han og Steven Gerrard fungerede godt sammen.
– Det var ret simpelt, fordi man blot skulle bevæge sig og finde rum til at modtage bolden, fordi den ville komme det rette sted og på det rette tidspunkt. Jeg skulle bare finde pladsen. Det var simpelt, fordi vi havde et fantastisk hold med Alonso og Mascherano, der gjorde et fantastisk arbejde, og så Stevie med frihed på midten.
– I min karriere finder jeg aldrig en, der forstår mit spil bedre, end han gjorde. Jeg har været heldig at spille med mange gode spillere, men med ham var det anderledes, fordi han stolede på, at jeg kunne gøre en forskel. Han ville have, at jeg skulle tage ansvar og var sikker, at jeg ville gøre det godt. Det var det fantastiske – at jeg altid have støtte fra Stevie.