Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Torreira: Det var bedre i Italien

Af Mads Bye Marboe
12.06.2019 Kl. 18:20
Arsenals Lucas Torreira erkender, at det har været svært at vænne sig til livet i England.

Arsenal hentede sidste sommer Lucas Torreira for £26 millioner i Sampdoria, og uruguayaneren kom flyvende fra start i sin nye klub.

Som sæsonen skred frem, blev der dog længere mellem succesoplevelserne, og i de seneste dage er Torreira blevet rygtet tilbage til Italien, hvor AC Milan spøger i kulissen.

Midtbaneslideren erkender nu, at det ikke har været nemt at vænne sig til livet i England.

– Jeg ved ikke, om der er mange ting, jeg nyder. Det var bedre i Italien. England er en helt anden verden, et meget stort land. Sprogbarrieren har holdt mig fra at skabe relationer med holdkammeraterne og med folk. Det er meget svært, når man ikke kan have en samtale, siger han til Ovacion og uddyber:

– Sådan er det også med klimaet. Når man står op om morgen, er der skyet, og når man kommer sent hjem, er der skyet. Det er lidt underligt med solen. Flere af os, som er her, er vant til, at solen hele tiden, eller næsten hele tiden, er fremme. Jeg vænner mig dog til det, som årene går.

Torreira spillede 50 kampe i sæsonen, og han var overordnet set tilfreds med sit første år i klubben.

– Jeg blev vant til at spille hver tredje dag, hvilket er hårdt. Der var mange flere kampe, men der var en positiv balance, og jeg er tilfreds med og glad for, hvad jeg opnåede i år.

Det er Torreiras tidligere manager i Sampdoria, Marco Giampaolo, der forventes at blive ny AC Milan-manager, som ønsker at hente landsholdsspilleren tilbage til Italien.

Annonce